Skip to main content

Først en stor undskyldning til alle dem, som var inde her på siden tirsdag den 14 november, for at se nyt om hvalpene, men fra mandag morgen klokken 6 til tirsdag aften klokken 23 fik vi på skift kun omkring 2 timers søvn, så vi havde derfor ikke overskud til at opdatere siden.

Mandag morgen begyndte Soffi at gøre klar til fødslen og klokken 22.30 startede veerne, klokken 2,30 var der endnu ikke kommet hvalpe til verden og Soffis  veer gik i stå.

Vi kontaktede dyrlægevagten, som bad os om at komme til klinikken i Brædstrup. Det viste sig, at være en meget stor hvalp, som desværre var død og sad fast i fødselskanalen, der var årsagen til hele denne historie. Det endte med et kejsersnit, hvor det omkring klokken 04.30 lykkedes dyrlæge Henrik Agerholm  at redde de resterende 5 dejlige hvalpe, så en STOOOOR tak for hjælpen til Henrik fra os.